Da min kæreste friede til mig i New York d. 29. december 2008, vidste jeg allerede hvor min kjole skulle komme fra. Det havde jeg sådan set vist i lang tid, faktisk siden jeg en sommerdag gik forbi Supersmuk Couture i Århus. Jeg har aldrig været sådan én, der har drømt om min bryllupsdag eller forestillet mig at den skulle indebære hverken 100 hvide duer eller en hestevogn. Men en smule begyndte jeg så alligevel at drømme, da jeg så den magi Mette skaber i sin fine butik.
Da frieriet så var en realitet og datoen blev fastlagt til d. 4. juli 2009, kunne det slet ikke gå hurtigt nok med at komme ned og prøve min brudekjole. I slutningen af januar tog jeg derfor min mor under armen og eventyret kunne for alvor begynde...
1. prøvning: Kjolen er syet i bomuld efter mål. Denne model kan der tegnes på og fungerer derfor som skitse for den endelige kjole.
Jeg elsker den allerede
Jeg var heller aldrig i tvivl om at jeg ikke skulle bære slør. Det var bare slet ikke mig. Jeg faldt for denne fascinator allerede første gang jeg så den, og den var derfor også en fast bestanddel af prøvningerne efterfølgene.
2. prøvning: Her er kjolen syet i det endelige materiale, to lag silke og en bomuldsblonde yderst. Der er stadig rå kanter (eller hvad der nu hedder) så der er stadig plads til rettelser.Det føltes fantastisk at få den rigtige kjole på
Og især fra dén dag glædede jeg mig rigtig meget til d. 4. juli.
Igen med fjer
3. prøvning: Her er kjolen helt færdig og der er syet swarowski krystaller i halsudskæringen
Igen-igen med fjer
Sko + medaljon. Medaljonen var min kære mormors og da hun desværre døde for 10 år siden kunne ikke være med på min store dag. Derfor valgte jeg at få den syet ind i kjolen, så hun alligevel kunne være der på én eller anden måde. Da jeg var lille, kunne jeg sidde og åbne og lukke den igen og igen, mens vi så TV. Desuden er der små totter af mit, min lillebrors og mine to kusiners hår deri.
Mor og datter. Min mor var med under hele processen, hvilket jeg synes var rigtigt dejligt.
Den sidste prøvning og dét at kjolen var færdig blev fejret på behørig vis med champagne
På bryllupsdagen inden vi skal afsted til kirken
Så er vi blevet gift! Det var en helt fantastisk dag og jeg var lykkelig i min kjole! Det var én af de varmeste dage den sommer, så jeg var glad for at kjolen var så let og til at have med at gøre - langt det meste af tiden var den nemlig trukket op omkring knæene.
Lige nu er næste kapitel af kjolens historie ved at blive skrevet. Den er nemlig ved at blive syet om og farvet. Jeg elsker den kjole så meget at jeg ikke kunne bære aldrig at skulle have den på igen, derfor vælger jeg at få gjort den mere brugbar, så den ikke ender med at hænge i et skab for evigt. Vi skal til bryllup hos min bedste ven d. 5. juni og der håber jeg meget på at kunne have den på. Den samme dag, skal hans søn døbes og jeg skal stå fadder. Kan ikke forestille mig en bedre dag at iføre mig verdens skønneste kjole igen.
I dag var jeg i Hedensted med min veninde, der skal giftes næste år og derfor skulle ud at prøve brudekjoler. Sådan et besøg udenfor bygrænsen, var jo perfekt til at indvie mine nye støvler og jeg er helt sikker på at det bliver et dejligt bekendtskab! Prøvningen gik fint, hun er dog stadig i tvivl om hvilken det skal være, så mon ikke det bliver til et par ture mere før den endelige beslutning er truffet. Jeg er glad for at jeg slap for alt det stress - angående brudekjolen i hvert fald! Jeg vidste længe før, at jeg vidste at jeg skulle giftes, hvilken kjole det skulle være hvis det blev min tur en dag! Og jeg har ikke fortrudt ét sekund! Jeg elsker den kjole, og håber meget at det kan lade sig gøre at få den farvet og syet lidt om, så jeg kan bruge den til festlige lejligheder fremover!
