Viser opslag med etiketten studier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten studier. Vis alle opslag

mandag den 12. april 2010

Monday Monday


Så er endnu en uge sparket i gang, den byder dog ikke på noget vildt og nyt for mit vedkommende, da jeg stadig sidder bænket foran skærmen og forsøger at få alle guldkornene nedskrevet. Jeg kan mærke at jeg er ved at gå en smule død i processen, men tror at det er meget naturligt. Jeg er klar til at gå videre til næste skridt, så overvejelserne lige nu går på, simpelthen at komme videre til det næste. Man kan jo altid gå tilbage og det vigtigste må være at holde gejsten oppe.

søndag den 11. april 2010

søndagstur


I dag endte jeg simpelthen med at lade speciale være speciale og så i stedet hive manden med en tur i skoven for at fodre ænder. Jeg havde siddet foran skærmen i flere timer og der var kun kommet et par linjer ud af det, så jeg jeg prioriterede at få noget luft og lade batterierne op på den måde. Så ´må jeg bare klø på i morgen tidlig. Det nytter heller ikke noget hvis man bliver siddende og bliver mere og mere uinspireret, det gør kun frustrationen værre.
Det var skønt at komme ud og jeg tror bestemt de fleste af ænderne nød mit tørre flutes fra Netto. Desuden var der skrig og skrål fra Tivoli Friheden, åh skønne forår.

fredag den 9. april 2010

Travl torsdag

En stor del af dagen i går blev tilbragt i en bil til og fra Herning, da min studieveninde og jeg skulle til møde med den virksomhed vi skriver speciale om. Det gik rigtig godt og vi fik meget ud af det. Måske endda mere end jeg havde regnet med, men det holder jeg lige for mig selv lidt endnu. Jeg kan tydeligt mærke en kriblen i kroppen efter at komme ud og lave rigtigt arbejde efterhånden og især når man er ude blandt rigtigt arbejdende mennesker. Det skal dog nok passe at man hurtigt kommer til at savne studielivet og dets friheder, mår man er ude på den anden side, men græsset er jo også altid grønnere hos naboen.
Torsdagens:


onsdag den 31. marts 2010

KAFFE!


Åh, jeg er simpelthen så søvnig, at nu har jeg bevæbnet mig med en kop kaffe for at se om det kan kvikke mig en smule op. Jeg vil frygtelig gerne have skrevet på specialet i dag, men jeg ved næsten ikke om jeg orker. Har været ude at rende i fem tider sammen med min mor og det var vist mere end hvad hun og jeg kunne klare. Det er vist forståeligt nok at min mor er træt, da hun fik sat pacemaker ind i mandags, og min undskyldning må være at jeg efterhånden bare er gammel ;)
Det er så frustrerende når man sidder her foran skærmen og bare ikke kan tage sig sammen. Tit skal man bare nosse sig sammen, ja undskyld mit sprogbrug, og komme i gang, for så flyder ordene alligevel. Men hold op, hvor er det første ord svært at få tastet lige nu. Der er altid en undskyldning, altid en opvask der liiige skal tages først. Som jeg sidder nu, bliver jeg en smule stresset og bange for om det når at blive færdigt til 1. juni - men det skal det altså bare! SKAL, siger jeg!
Ok så, sæt i gang.... Eller...

tirsdag den 27. oktober 2009

Begravet i bøger og noter


Jeg er ved at lægge sidste hånd på en eksamensopgave, der skal afleveres fredag, derfor er der meeeeget stille her på bloggen og jeg ligner efterhånden ovenstående!
Jeg glæder mig meget til den er ude af verden og human resource management - forhåbentlig(!) - er en saga blot! Jeg vender frygteligt tilbage når weekenden banker på døren og kryds lige fingre, ik'! :)

tirsdag den 8. september 2009

Puha!!


Det er godt nok hårdt at starte i skole igen samtidig med at der er festuge og at man til slut også lige bliver syg!

Jeg havde en forhåbning om, at når nu man startede på sidste semester inden specialeskrivning, så skulle man hygge sig og tage det stille og roligt - men der skal jeg da lige love for, at ASB havde en anden holdning!! Aldrig har jeg haft så mange timer med så meget læsning! Det er helt vanvittigt hvad de regner med at vi kan nå, så man er mere eller mindre bagud inden man overhovedet er kommet i gang, ikke ligefrem det mest motiverende! MEN jeg hænger i! Og trøster mig med at det kun er indtil efterårsferien, hvor mine to valgfag slutter og derefter er det 'bare' caseforløbet, en 15-siders opgave og en 3-5 siders synopsis der skal fokuseres på! HOLD DA OP, jeg glæder mig til at være færdig! Eller i det mindste til til at skrive speciale, jeg har en forestilling om at det bliver en rigtig god oplevelse. Og så længe jeg har det sådan, så kan det ikke gå helt galt - det er da i hvert fald bedre end allerede at være træt af det!

Må hellere komme videre med den ventende læsning, men håber på at vende frygteligt tilbage inden alt for længe.. ;)