Viser opslag med etiketten Seneste køb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Seneste køb. Vis alle opslag

onsdag den 21. april 2010

Det lykkedes...

Jeg har igennem et godt stykke tid ønsket mig og ledt efter en fin ballerina med en lille hæl, men da jeg desværre ikke har uendelige ressourcer, har det ikke været helt nemt at finde. Dog siger man jo, at alt godt kommer til den der venter og at tålmodighed er en dyd, hvilket viste sig at være ganske sandt, da jeg fandt det perfekte par i Bianco for et par uger siden. Sort læder og sat ned fra 600,- til 200,-. Perfekt! Jeg er ganske forelsket i dem og forudser at vi får en rigtig skøn sommer sammen.

onsdag den 14. april 2010

3 for 100,-

På min tur i Bruuns slog jeg også et smut forbi Vero Moda, hvor jeg faldt over et udsalgsstativ med 3 for 100,-! Fandt et par helt perfekte bukser, der for sig selv kostede 125,-, så det kunne jo kun betale sig at finde yderligere to ting. Som sagt så gjort, synes disse skjorter er ret fine og farverne er skønne. Jeg tror dog, at jeg vil style dem med et bælte i taljen, men måske de også får lov at hænge løst indimellem. Der var også pailletblazere i to farver på stativet, en grå og en brunlig/bronze. Ville rigtig gerne have haft den grå, men den eneste str. 34 havde tabt en del pailletter og str. 36 var simpelthen for stor. Øv.

P.S. Kan se, at jeg da vist skal have pudset mit spejl, pinligt.

onsdag den 10. marts 2010

Gotcha!!!!


Så lykkedes det mig endelig at få fingerene i denimskjorten fra H&M, som jeg fik spirende føleser for da jeg så den på nettet i februar og bl.a. bloggede om her. Jeg startede faktisk med at lede efter den allerede dagen efter jeg havde skrevet det indlæg og har været ret så ofte forbi H&M siden, men jeg simpelthen ikke har kunnet finde den! Jo flere gange og steder jeg kiggede, jo mere desperat blev jeg, så da jeg endelig faldt over den i dag, var der ingen tvivl om at den skulle med hjem! Og i brug kommer den snarest, kan næsten ikke vente med at få den på, den er bare så fint!!

mandag den 16. november 2009

Seneste køb


Jeg kom lige til at hive denne Divided sag med hjem, da jeg bestemt synes at jeg mangler en behagelig bluse at rejse i på onsdag. Ikke at jeg ikke har behagelige bluser, men enten ender i de i kufferten eller de er ikke heeeelt rigtige. For der skal ikke herske tvivl om, at man åbenbart er en hel del forfængelig til trods for at man skal sidde fastklemt i et flysæde i 10 timer. Ja, rationel tænkning har altså aldrig været min stærke side. Da jeg fandt denne tænkte jeg at farven er fin og prisen lige så (79.95,-) så den kan jeg godt være bekendt at at vise mig i i 10 km højde og så er den ret blød, så det næsten bliver som at have nattøj på. Helt klart win-win!

søndag den 15. november 2009

Seneste skud på stammen


Ja, jeg er jo tydeligvis meget glad for den der nederdel til sølle 39.95 fra H&M! Ja, så glad endda at jeg nu er den stolte ejer af 4 stk! Jeg synes de er fantastiske, fordi de kan bruges til både hverdag og fest og så er prisen bare helt i top - eller nej, det er jo lige dét den ikke er ;) Synes mønstret her på den nyeste er rigtig fint og jeg håber på at kunne flashe den på fra San Francisco LIGE OM LIDT!! :)

tirsdag den 13. oktober 2009

søndag den 11. oktober 2009

3 for en hund

Jeg endte lige med at rende forbi Sallings tilbudsø her i fredags og faldt over disse t-shirts fra Vero Moda. Der var 3 for 100,-, så det viste sig at være en besparelse på ca 360,-, det er jo ikke sådan at kimse ad! Den sort-hvide blev allerede indviet fredag aften, hvilket kan ses her og de andre to glæder jeg mig allerede til at style i nærmeste fremtid. Den lilla har den super fine detalje, at der er lynlås ved ærmerne, som man både kan lyne eller lade være - måske det kan anes på billedet, selvom det nok ikke er helt nemt.
Dette må desværre ende med at være mit allersidste køb inden vi skal til San Francisco om 38(!!!!!!) dage, men når jeg tænker på målet, så burde det også kunne lade sig gøre at lade være! Jeg glæder mig i hvert fald til at shoppe derovre, håber på at finde noget unikt og lækkert!

onsdag den 7. oktober 2009

Hvad har De købt i dag?

Trissede lige et smut ned i byen mellem de mere kedelige gøremål, jeg trængte til noget adspredelse og ville give Gina chancen for at vise sig fra sin mere medgørlige side. Og det gjorde hun sørme! Jeg endte med at tage en fin basis trøje med hjem, den ryger nok på i morgen når vi skal ud af spise hos svigerfar. Desuden faldt jeg over en fin dyrprintsag uden for Only butikken, jeg skyndte mig ind at prøve den og haps, haps, haps den røg også med hjem!
Gina Tricot 129,- Only sat ned til 100,-

lørdag den 3. oktober 2009

Seneste køb

Egentlig har jeg jo ikke rigtig nogle penge at bruge af, men da jeg så denne kjole fra ICHI hænge i vinduet hos Collage i Bruuns Galleri, fik jeg hurtigt overbevist mig selv om at den vil være helt perfekt til det bryllup vi skal til i Texas til januar. Den har simpelthen den fineste farve, som jeg ikke synes bliver gengivet helt korrekt på billederne, og så er jeg vildt med kraven med pailletter! Den sidder løst, så jeg skal overhovedet ikke bekymre mig om at gå ombord i den store Texas-size buffet jeg ved der bliver serveret til brylluppet! Ydermere er det perfekt at den også kan genbruges enten til lignende festlige lejligheder (jeg har nemlig ikke råd til kun at have tøjet på én gang) eller i hverdagssituationer med et par sorte denim leggings og en enkelt cardigan. Sidst men ikke mindst, må jeg lige nævne at den kun kostede 349,- og jeg fik studierabat oven i, så den kom ned i 315,-! Det kan s** ikke gøres billigere! Så jeg er bare glad og glæder mig enormt meget til at iføre mig den d. 23. januar i Austin, TX!