Viser opslag med etiketten New York. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten New York. Vis alle opslag

søndag den 11. april 2010

fredag den 9. april 2010

onsdag den 10. marts 2010

Midtugens

Så er det onsdag og weekenden banker lige så stille på døren! Dagen i dag har handlet om karriere og networking, som det så fint hedder. Det var en fin oplevelse, men det er også tydeligt at mærke, at det er arbejdsgivers marked for tiden. Fik dog talt med nogle spændende virksomheder og vil helt sikkert smide mit CV ind i nogle forskellige jobbanker. Desuden fik jeg meldt mig ind i en A-kasse, en underlig følelse, at man pludselig er voksen! Som tingene ser ud lige nu, er det vist et meget smart træk, jeg tror desværre ikke der er de store chancer for at jeg når at få et job inden vi vender næsen mod New York i september.

I dag har jeg set således ud:

H&M jeans, H&M bluse, Milla vest, Graceland støvler & Guess ur

tirsdag den 15. december 2009

Empire State of Mind



Dette nummer er fantastisk og giver mig lyst til at finde en albatros, der kan flyve mig over Atlanten asap!!

tirsdag den 20. oktober 2009

New York, my love..

Tryk på billedet for større billede

Når man nu sidder på skolen en helt og aldeles kedelig tirsdag, og venter på at skulle lave en præsentation, så er det mere end let at drømme sig laaangt væk til byen over alle byer, New York. Jeg længes efter at slentre gennem Central Park, at gå på opdagelse i The Village, vinduesshoppe på 5th Avenue og drikke kaffe/varm cacao på en bænk i Washington Sq. park mens man ser på alle de finurlige mennesker, der bevæger sig forbi. Jeg drømmer mig tilbage til d. 29. december '08, hvor min (dengang) kæreste friede til mig på en trappesten på Perry St. (den ved siden af 'Carrie's', så nu er den 'vores') og da jeg bagefter fyldt op med lykke stod og kiggede på juletræet ved Washington Sq Arch. Sådanne øjeblikke gør kærligheden til byen endnu større end man troede mulig.

Da jeg første gang kom til New York i august '07 var jeg fyldt med en helt anden følelse, nemlig stor skepsis. Jeg var ikke helt sikker på at dette sted kunne være så fantastisk, som mange mente og syntes måske egentlig mest at det hele var lidt opreklameret. Grunden til at vi tog derover, var for at se om jeg kunne forestille mig at bosætte mig der på et tidspunkt. Det har nemlig altid været min mands drøm, og for at den kunne blive til virkelighed måtte jeg naturligvis være med på idéen. Dét var jeg ikke til at starte med, og jeg tror måske nok at min mand var en smule irriteret over min (påtagede) ligegyldighed. Da vi kørte forbi Empire State Building på vej til hotellet, fik jeg da også lige nævnt at det da næsten måtte være en kopi, for den var da ikke særlig høj og at gaderne i øvrigt, da slet ikke var hverken brede eller specielt lange. Ja, stilen var bestemt lagt, må man sige!
Min negativitet og skepsis var ikke sådan lige at blive kvit og jeg er overbevist om, at det var flere lejligheder hvor min kæreste helst havde smidt mig på et fly hjem til DK og så kunne jeg ellers hygge mig dér! Men heldigvis holdt han ud og lige så langsomt kunne jeg mærke byen gøre sit indtog i mit hjerte. Da vi nåede til den 14. dag og vi skulle videre til familien i Philadelphia var jeg parat til at blive for evigt! Jeg var faldet pladask, og har været det siden. Der går ikke én dag hvor jeg ikke drømmer mig tilbage, og jeg glæder mig til at udleve drømmene om ikke så længe! Der er ingen der ved hvor længe det varer, men bare dét at gøre det, give det et forsøg, betyder alverden! Og om ikke andet, så ender jeg ikke med at sidde om 40 år og sige 'Hvad nu hvis...?'.
Om præcis et år, vil jeg meget gerne sidde i New York og lave et indlæg om at det rent faktisk lykkedes, at drømmen er indfriet og at New York og jeg stadig er lige forelskede. Godt så, det er en aftale!!

søndag den 11. oktober 2009

Wallstickers


Jeg har sådan en idé om, at jeg vil have denne skønne wallsticker på én af væggene i vores imaginære New York lejlighed. Når vi rejser så langt hjemmefra, så ved jeg hvor vigtigt det vil være for mig at have så meget med hjemmefra som muligt, og der vil dette jo være perfekt. På den måde kan eventuelle venner også se hvor det egentlig er man kommer fra. Uanset om jeg bosætter mig i udlandet for et halvt år eller flere årtier, vil det altid være enormt vigtigt for mig at have Danmark med. Det er her jeg er født og det er dette sted jeg har kaldt hjemme de sidste 28 1/2 år! Jeg har også tanker om et projekt med familiebilleder i nogle skønne rammer, men det er lidt svært at forestille sig helt præcis, hvordan det skal udformes når det stadig er en meget tænkt situation.

Drømmende søndag


I dag er bare en typisk søndag! Har fået ordnet lidt rengøring og vasket tøj og har nu smidt mig på sofaen og forsøger at tage mig sammen til at gå ud og lave en kop the. Opdagede lige at MTV sender The City marathon og eftersom jeg ikke kan få lov til at se de nye afsnit på nettet, nyder jeg at catche lidt up på sidste sæson. Den eneste - og ret så store - ulempe ved at jeg ser det, er at jeg bliver helt og aldeles syg efter at komme af sted til New York! Der findes virkelig ikke et mere fantastisk sted på denne klode (omend Frederiksbjerg er meget tæt på)! Jeg glæder mig bare så sindssygt til at komme derover igen og opleve så meget mere af det byen har at byde på - og det vilde er at alle drømmene kan blive til virkelighed om ca 9 mrd!!! Kryds fingre (også dig, Mutti ;))