Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten USA. Vis alle opslag

søndag den 11. april 2010

fredag den 9. april 2010

torsdag den 8. april 2010

Opsejling

Der er noget under opsejling. Noget stort. Noget meget stort.

torsdag den 11. marts 2010

You may all go to hell and I will go to Texas, Pt. 2

Efter en overnatning i Houston, gik turen mod Austin. På vejen rammer man (i hvert fald når man taster det ind i Tom Tom'en ;)) San Marcos, hvor der er ikke bare ét men to kæmpe outlets malls lige ved siden af hinanden! Vi var der også sidste år, og dét er vist hvad man kan kalde retail heaven!!
Et lille udsnit af det ene outlet mall, håber man får en fornemmelse af størrelsen

Man har lige brug for en pause, shopping er hårdt og det var varmt!


Mad- og væskedepoterne skulle fyldes op! Dette sted ligger lige ved siden mall'sne (skønt, selvopfundet ord!) besøgte vi også da vi var i Austin til nytår 08/09 og maden er skøn, skøn, skøn! Især de stegte grønne tomater er jeg helt vild med og vidste at dem skulle jeg have allerede da vi bookede flybilletterne!


Så er vi ankommet til vores hotel i Austin. Et rigtig fint sted, hvor værelserne minder mere om små lejligheder. Der er køkken til, så man selv kan lave mad osv., vi benyttede nu kun køleskabet til øl ;) Der var happy hour og fri bar med musik ved poolen da vi ankom, så man skulle da være et skarn (og ikke leve spor op til sit ry som øldrikkende viking), hvis man ikke lige snuppede et par fadøl og nød den gode musik. Der gik dog ikke længe så var jeg mere end grydeklar og tror at jeg lå og snorkede inden klokken slog 21.00. Min mand var mere selskabelig og mødtes med nogle af de andre danskere og selvfølgelig det kommende brudepar.

Dagen efter var fredag og en yderst begivenhedsrig dag, mere om det senere.. Så stay tuned ;)

onsdag den 10. marts 2010

Midtugens

Så er det onsdag og weekenden banker lige så stille på døren! Dagen i dag har handlet om karriere og networking, som det så fint hedder. Det var en fin oplevelse, men det er også tydeligt at mærke, at det er arbejdsgivers marked for tiden. Fik dog talt med nogle spændende virksomheder og vil helt sikkert smide mit CV ind i nogle forskellige jobbanker. Desuden fik jeg meldt mig ind i en A-kasse, en underlig følelse, at man pludselig er voksen! Som tingene ser ud lige nu, er det vist et meget smart træk, jeg tror desværre ikke der er de store chancer for at jeg når at få et job inden vi vender næsen mod New York i september.

I dag har jeg set således ud:

H&M jeans, H&M bluse, Milla vest, Graceland støvler & Guess ur

fredag den 26. februar 2010

You may all go to hell and I will go to Texas, Pt. 1

Vi landede i Houston hen på eftermiddagen d. 20. januar og så gik turen ellers hen til det motel vi havde luret i en Lonely Planet guide i Frankfurt Lufthavn. Da vi ankommer ser det umiddelbart fint ud, men efterfølgende kunne jeg måske nok have tænkt mig at vi havde lavet lidt mere research. TV'et virkede blandt andet ikke og man turde knap nok røre ved ledningerne for at finde ud af hvorfor. Desuden virkede det hele bare en smule 'sketchy', men da vi kun skulle overnatte én nat var det til at overleve.

Hjemmefra havde jeg fundet adressen på en sushirestaurant med 'conveyor belt' sushi, da vi godt kunne tænke os at prøve det. Det viste sig selvfølgelig at vi skulle til den modsatte ende af byen, men da min mand elsker at køre bil generelt, og især i USA, var det nu ikke et problem. Jeg blev nu en smule skeptisk, da vi ankommer til en stor, tom parkeringsplads ved et indkøbscenter og restauranten er det eneste der er har åbent. I Danmark ville sådan en placering ikke ligefrem vidne om super kvalitet. Vi belsutter os dog for at give det chancen og dét er jeg glad for at vi gjorde! Det var super sushi af høj kvalitet! Og vanvittig billigt når man sammenligner med priserne og ikke mindst kvaliteten i DK!
Sushi der kører rundt i baggrunden
Ja, posere kan man vel altid...
Dette var hvad vi kunne præstere og så var vi MÆTTE!
Efterfølgende var jeg simpelthen så træt at vi måtte tilbage til motellet, med en lille afstikker til en fantastisk is/slikbutik så manden kunne få fyldt isdepoterne op.


At alt er større i USA er vist ikke meget ved siden af...

lørdag den 23. januar 2010

Rehearsal dinner


Vila blazer, H&M kjole, H&M bælte, H&M tights, Bianco wedges, clutch ukendt
I går var vi til rehearsal dinner om aftenen, hvilket betyder BBQ her i Texas!! 7(!!) slags kød, hvor af det bedste helt klart var beef ribs!! Der kan de snolede danske spareribs altså godt gå hjem og lægge sig!!
Om en times tid skal vi af sted til der hvor brylluppet skal holdes, jeg glæder mig til at opleve et rigtig amerikansk bryllup - eller så amerikansk det nu kan blive, når gommen er dansk.

Bang bang, you shot me down...

Vila blazer, H&M top, Guess jeans, Graceland støvletter


Var en tur på Lone Star Gun Range i går og forsøge mig med en Glock.. Fascinerende skræmmende oplevelse!!




søndag den 11. oktober 2009

Wallstickers


Jeg har sådan en idé om, at jeg vil have denne skønne wallsticker på én af væggene i vores imaginære New York lejlighed. Når vi rejser så langt hjemmefra, så ved jeg hvor vigtigt det vil være for mig at have så meget med hjemmefra som muligt, og der vil dette jo være perfekt. På den måde kan eventuelle venner også se hvor det egentlig er man kommer fra. Uanset om jeg bosætter mig i udlandet for et halvt år eller flere årtier, vil det altid være enormt vigtigt for mig at have Danmark med. Det er her jeg er født og det er dette sted jeg har kaldt hjemme de sidste 28 1/2 år! Jeg har også tanker om et projekt med familiebilleder i nogle skønne rammer, men det er lidt svært at forestille sig helt præcis, hvordan det skal udformes når det stadig er en meget tænkt situation.

lørdag den 3. oktober 2009

Seneste køb

Egentlig har jeg jo ikke rigtig nogle penge at bruge af, men da jeg så denne kjole fra ICHI hænge i vinduet hos Collage i Bruuns Galleri, fik jeg hurtigt overbevist mig selv om at den vil være helt perfekt til det bryllup vi skal til i Texas til januar. Den har simpelthen den fineste farve, som jeg ikke synes bliver gengivet helt korrekt på billederne, og så er jeg vildt med kraven med pailletter! Den sidder løst, så jeg skal overhovedet ikke bekymre mig om at gå ombord i den store Texas-size buffet jeg ved der bliver serveret til brylluppet! Ydermere er det perfekt at den også kan genbruges enten til lignende festlige lejligheder (jeg har nemlig ikke råd til kun at have tøjet på én gang) eller i hverdagssituationer med et par sorte denim leggings og en enkelt cardigan. Sidst men ikke mindst, må jeg lige nævne at den kun kostede 349,- og jeg fik studierabat oven i, så den kom ned i 315,-! Det kan s** ikke gøres billigere! Så jeg er bare glad og glæder mig enormt meget til at iføre mig den d. 23. januar i Austin, TX!

torsdag den 24. september 2009

55!

Ja, så mange dage er der til jeg (og min mand) sidder ombord på sådan et:og er på vej til SAN FRANCISCO! Jeg glæder mig helt ubeskriveligt både til at komme lidt væk fra det hele, men også til at se og opleve en ny del af USA. Indtil nu har vi kun været på østkysten og i Texas, så Californien er helt uudforsket i vores verden. Vi er jo så heldige at min mands amerikanske fætter bor i byen, så vi har et (gratis) sted at være + han og hans forlovede kan vise os en masse af byen, man måske ellers ikke lige ville se som turist.

Blandt andet skal vi en tur ud i det californiske wine country, det er jeg super spændt på og håber bare på, at det er ligeså fantastisk og hyggeligt som jeg forestiller mig.

Californian Wine Country

Derudover skal vi selvfølgelig se alle de kendte turistfælder, bl.a. alcatraz, Fisherman's Wharf og Postcard Row - sidstnævnte husker jeg tydeligt fra serien Full House, og det bliver sjovt at se i virkeligheden!
Fisherman's Wharf
Postcard row

Da min mand er vild med at køre bil i USA (ja, og alle andre steder faktisk) så vil vi gerne på en lille køretur langs kysten. Oprindeligt havde vi tænkt på at tage hele turen til L.A, men det er vi blevet frarådet, så i stedet bliver det nok Monterey og/eller Carmel-by-the-sea. Begge steder skulle være helt fantastiske, og igen kan fætteren anbefale både overnatningsted og en skøn fransk restaurant, så jeg er sikker på at vi nok også skal få en skøn oplevelse der!

Monterey
Carmel-by-the-sea
Torsdag d. 26. November er jeg også sikker på bliver helt speciel, der skal vi nemlig fejre en helt og aldeles traditionel thanksgiving! Sidste år fejrede vi der hjemme, hvor jeg stod i køkkenet hele dagen, men det kan alt andet end lige kun blive mere autentisk af at være derovre og fejre det med en masse amerikanere! Min enormt madglade mand, glæder sig også til den overflod af mad der eftersigende skulle være at finde på bordet denne dag. Jeg var nødt til at begrænse det lidt sidste år, både for ikke at ende med at tage livet af mig selv og fordi at vi kun var 5 personer.
Traditional thanksgiving feast

Ja, der er godt nok mange ting og oplevelser at se frem til og én ting er mere end sikkert: I'll be counting them days 'til I'm on that plane!!

søndag den 23. august 2009

New blog, new beginning...


Ja, nu har jeg besluttet at prøve det her blog-sjov igen! Sidste gang gik det dog ikke særlig godt, men jeg vil virkelig forsøge at holde mig selv i ørene denne gang!!


Hvorfor egentlig starte en blog? Og hvorfor gøre det igen, når det nu ikke gik sidste gang?


Godt spørgsmål (hvis jeg selv skal sige det ;)), men jeg kan mærke at jeg på en eller anden måde har brug for at samle mine tanker, der ellers bare flyver derudaf og aldrig finder deres plads i mit kaotiske hoved. På denne måde håber jeg på at kunne skabe en smule struktur og det der med at skrive dagbog, det går bare ikke længere - jeg får krampe efter 5 minutter!


Den drøm jeg allerhelst vil på date med (jf. bloggens adresse) er drømmen om at komme videre i livet og komme i gang med vores fremtid. Jeg har et år tilbage af mine studier, hvilket jo ikke kan siges at være lang tid, men jeg er også ved at være noget utålmodig!


Har læst siden 2002 (!!) da jeg har været igennem flere uddannelser og nu er der altså ved at være nok! Vil videre og være rigtig voksen! Utålmodigheden bliver ikke mindre af at planen er at flytte til USA når jeg er færdig, og at det er mig der er skyld i at vi ikke er taget af sted endnu! Men uddannelsen skal være færdig, det vil være dumt andet fordi 1) jeg har brugt så lang tid på den og 2) chancerne for at klare sig 'over there' er nok en del større med en cand.noget i bagagen.


Jeg prøver at være positiv og nyde nuet, men nogle gange er det bare svært! Især når andre er i gang med at opbygge det liv jeg er nødt til at vente på: de får børn, køber hus, flytter i stor lejlighed o.s.v, og her sidder jeg på samme 50 m2 som jeg har gjort de sidste 9 1/2 år! Der er så meget historie på dette sted, så mange skelletter i skabene - ja, selv i køkkenskuffen - så jeg trænger til et nyt sted og en ny start!


Måske jeg her på bloggen kan skabe mit et pusterum, et sted hvor drømmene kan få frit løb og vupti, pludselig er det næste år suset forbi og tiden er inde til at gøre drømmen til virkelighed!


Jeg håber....