onsdag den 31. marts 2010

KAFFE!


Åh, jeg er simpelthen så søvnig, at nu har jeg bevæbnet mig med en kop kaffe for at se om det kan kvikke mig en smule op. Jeg vil frygtelig gerne have skrevet på specialet i dag, men jeg ved næsten ikke om jeg orker. Har været ude at rende i fem tider sammen med min mor og det var vist mere end hvad hun og jeg kunne klare. Det er vist forståeligt nok at min mor er træt, da hun fik sat pacemaker ind i mandags, og min undskyldning må være at jeg efterhånden bare er gammel ;)
Det er så frustrerende når man sidder her foran skærmen og bare ikke kan tage sig sammen. Tit skal man bare nosse sig sammen, ja undskyld mit sprogbrug, og komme i gang, for så flyder ordene alligevel. Men hold op, hvor er det første ord svært at få tastet lige nu. Der er altid en undskyldning, altid en opvask der liiige skal tages først. Som jeg sidder nu, bliver jeg en smule stresset og bange for om det når at blive færdigt til 1. juni - men det skal det altså bare! SKAL, siger jeg!
Ok så, sæt i gang.... Eller...

1 kommentar:

  1. Du er bare så sej, så selvfølgelig klarer du det, det var jo iøvrigt en fin bytur, selv om det var lidt trættende :)

    SvarSlet