You may all go to hell and I will go to Texas, Pt. 1

Vi landede i Houston hen på eftermiddagen d. 20. januar og så gik turen ellers hen til det motel vi havde luret i en Lonely Planet guide i Frankfurt Lufthavn. Da vi ankommer ser det umiddelbart fint ud, men efterfølgende kunne jeg måske nok have tænkt mig at vi havde lavet lidt mere research. TV'et virkede blandt andet ikke og man turde knap nok røre ved ledningerne for at finde ud af hvorfor. Desuden virkede det hele bare en smule 'sketchy', men da vi kun skulle overnatte én nat var det til at overleve.

Hjemmefra havde jeg fundet adressen på en sushirestaurant med 'conveyor belt' sushi, da vi godt kunne tænke os at prøve det. Det viste sig selvfølgelig at vi skulle til den modsatte ende af byen, men da min mand elsker at køre bil generelt, og især i USA, var det nu ikke et problem. Jeg blev nu en smule skeptisk, da vi ankommer til en stor, tom parkeringsplads ved et indkøbscenter og restauranten er det eneste der er har åbent. I Danmark ville sådan en placering ikke ligefrem vidne om super kvalitet. Vi belsutter os dog for at give det chancen og dét er jeg glad for at vi gjorde! Det var super sushi af høj kvalitet! Og vanvittig billigt når man sammenligner med priserne og ikke mindst kvaliteten i DK!

Sushi der kører rundt i baggrunden

Ja, posere kan man vel altid...

Dette var hvad vi kunne præstere og så var vi MÆTTE!

Efterfølgende var jeg simpelthen så træt at vi måtte tilbage til motellet, med en lille afstikker til en fantastisk is/slikbutik så manden kunne få fyldt isdepoterne op.

At alt er større i USA er vist ikke meget ved siden af...