I går aftes skulle jeg i bio og se Parterapi. På vejen kommer jeg forbi H&M og ser den eneste ting fra deres Garden collection, som jeg virkelig gerne vil have fat i. Jeg drøner ind og ser, at den hænger der i en str. 34! Dog har jeg travlt så jeg lader den hænge og planlægger at komme igen her til morgen kl. 10 sharp. Det ender med at min mand og jeg tager på café og får en morgenbuffet inden, hvilket så resulterer i at kjolen selvfølgelig er væk i samtlige butikker, da vi når frem omkring kl. 10.30!!! Jeg var simpelthen så slukøret og følte mig så uheldig og at hele verden gik imod mig. MEN så var det at jeg lige tænkte mig om, og endte med at blive ret gal på mig selv!
I januar blev min mor indlagt med ondt i maven, de lavede en CT-skanning som lige fik det nederste af lungerne med. De så noget på skanningen, som skulle tjekkes og det viste sig at være kræft!! Derfra gik det rigtigt hurtigt og 10 dage senere, sad min mor på Skejby sygehus minus 1 stk. nederste venstre lungelap. Alt kræft er væk; de fandt det så tidligt at de kunne operere, det var indkapslet (=ingen spredning overhovedet) og hun skal efterfølgende ikke have kemo. På sygehuset var min mor med i et forsøg, som indebar at hun havde en slags hjertemonitor på under hele indlæggelsen. Det viste sig at den havde registreret nogle uregelmæssigheder, vi troede det ikke betød noget - men på mandag skal hun atter en tur på Skejby, denne gang for at få lagt en pacemaker ind!
Ok, hvor vil jeg hen med alt det her? Jo, jeg blev sur på mig selv over at at jeg blev så deprimeret over ikke at få fat i en(dnu) en kjole, når jeg i bund og grund skal føle mig møghamrende heldig på mine og min families vegne! Tænk at det blev opdaget at der var noget galt, begge gange!!! Jeg ved godt at livet går videre og alt det dér, men helt ærligt jeg burde simpelthen lige tænke mig om! Om en måned er dén kjole højst sandsynligt glemt og en ny er på ønskesedlen. Jeg lever fint videre uden dén, skabet er fyldt med så meget andet tøj og at min mor er rask er alt andet end lige det allervigtigste!
Dette er ikke ment som et 'få-nu-dårlig-samvittighed'-indlæg, men derimod en påmindelse til mig selv om at jeg er heldig - H&M kjole eller ej!!
I januar blev min mor indlagt med ondt i maven, de lavede en CT-skanning som lige fik det nederste af lungerne med. De så noget på skanningen, som skulle tjekkes og det viste sig at være kræft!! Derfra gik det rigtigt hurtigt og 10 dage senere, sad min mor på Skejby sygehus minus 1 stk. nederste venstre lungelap. Alt kræft er væk; de fandt det så tidligt at de kunne operere, det var indkapslet (=ingen spredning overhovedet) og hun skal efterfølgende ikke have kemo. På sygehuset var min mor med i et forsøg, som indebar at hun havde en slags hjertemonitor på under hele indlæggelsen. Det viste sig at den havde registreret nogle uregelmæssigheder, vi troede det ikke betød noget - men på mandag skal hun atter en tur på Skejby, denne gang for at få lagt en pacemaker ind!
Ok, hvor vil jeg hen med alt det her? Jo, jeg blev sur på mig selv over at at jeg blev så deprimeret over ikke at få fat i en(dnu) en kjole, når jeg i bund og grund skal føle mig møghamrende heldig på mine og min families vegne! Tænk at det blev opdaget at der var noget galt, begge gange!!! Jeg ved godt at livet går videre og alt det dér, men helt ærligt jeg burde simpelthen lige tænke mig om! Om en måned er dén kjole højst sandsynligt glemt og en ny er på ønskesedlen. Jeg lever fint videre uden dén, skabet er fyldt med så meget andet tøj og at min mor er rask er alt andet end lige det allervigtigste!
Dette er ikke ment som et 'få-nu-dårlig-samvittighed'-indlæg, men derimod en påmindelse til mig selv om at jeg er heldig - H&M kjole eller ej!!
Sikke en fin historie du der har skrevet :)
SvarSletSupergodt indlæg. Og ja, det er jo bare tøj. ;o)
SvarSletJeg kender det alt for godt. Det gælder bare rigtig meget om at få sat tingene i perspektiv :) - Og det var da godt, at det ikke lykkedes dig at få fat i kjolen
SvarSlet- Sidsel