lørdag den 10. april 2010

Solen skinner

og jeg sidder igen foran computeren. Nu husker jeg tydeligt hvor deprimerende foråret kan være, når man er eksamensramt. Har dog planer om at arbejdsdagen i dag slutter ved 14-tiden, hvorefter jeg vil bevæge mig ned i forældrenes kolonihave og nyde godt af solens varmende stråler. Og uanset hvor man er, ude eller inde, så gør det altså enormt meget for humøret, at man sådan kan kigge ud på en solbeskinnet gade og høre fuglene synge. Jeg er bestemt ikke fan af hverken efterår eller vinter, men hvor er det også fantastisk at de findes, så man får lov at opleve glæden ved forårets komme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar