søndag den 23. august 2009

New blog, new beginning...


Ja, nu har jeg besluttet at prøve det her blog-sjov igen! Sidste gang gik det dog ikke særlig godt, men jeg vil virkelig forsøge at holde mig selv i ørene denne gang!!


Hvorfor egentlig starte en blog? Og hvorfor gøre det igen, når det nu ikke gik sidste gang?


Godt spørgsmål (hvis jeg selv skal sige det ;)), men jeg kan mærke at jeg på en eller anden måde har brug for at samle mine tanker, der ellers bare flyver derudaf og aldrig finder deres plads i mit kaotiske hoved. På denne måde håber jeg på at kunne skabe en smule struktur og det der med at skrive dagbog, det går bare ikke længere - jeg får krampe efter 5 minutter!


Den drøm jeg allerhelst vil på date med (jf. bloggens adresse) er drømmen om at komme videre i livet og komme i gang med vores fremtid. Jeg har et år tilbage af mine studier, hvilket jo ikke kan siges at være lang tid, men jeg er også ved at være noget utålmodig!


Har læst siden 2002 (!!) da jeg har været igennem flere uddannelser og nu er der altså ved at være nok! Vil videre og være rigtig voksen! Utålmodigheden bliver ikke mindre af at planen er at flytte til USA når jeg er færdig, og at det er mig der er skyld i at vi ikke er taget af sted endnu! Men uddannelsen skal være færdig, det vil være dumt andet fordi 1) jeg har brugt så lang tid på den og 2) chancerne for at klare sig 'over there' er nok en del større med en cand.noget i bagagen.


Jeg prøver at være positiv og nyde nuet, men nogle gange er det bare svært! Især når andre er i gang med at opbygge det liv jeg er nødt til at vente på: de får børn, køber hus, flytter i stor lejlighed o.s.v, og her sidder jeg på samme 50 m2 som jeg har gjort de sidste 9 1/2 år! Der er så meget historie på dette sted, så mange skelletter i skabene - ja, selv i køkkenskuffen - så jeg trænger til et nyt sted og en ny start!


Måske jeg her på bloggen kan skabe mit et pusterum, et sted hvor drømmene kan få frit løb og vupti, pludselig er det næste år suset forbi og tiden er inde til at gøre drømmen til virkelighed!


Jeg håber....

3 kommentarer:

  1. Held og lykke med USA-projektet. Det lyder spændende!

    /Jeanett
    http://jeanettd.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Åh, jeg glæder mig til at følge din blog. Og mon ikke drømmen om US går i opfyldelse en dag!

    SvarSlet
  3. Tusind tak, for de 2 første kommentarer!! Og velkommen til :)

    Jeanett: Tak, vi får helt sikkert brug for begge dele! :)

    Beam: Jeg håber, jeg kan holde liv i denne - vil i hvert fald gøre mit bedste! :)
    Og jo, lad os håbe det!! ;)

    SvarSlet