mandag den 16. november 2009

Ode to friends & Family


Klik for større billede

I går var det meningen at min bedste veninde og hendes kæreste skulle komme forbi til en kop kaffe inden vi jo som bekendt tager afsted til San Francisco. Det gjorde de også, men de overraskede os ved at have en anden veninde + kæreste med. Det undrede mig nu ikke som sådan, syntes bare det var rigtig dejligt, at de også havde lyst til at komme forbi og ønske god tur. Vi havde knap sat os, da det ringede på dørtelefonen. Da det oftest er Jehovas Vidner eller lignenede plejer vi faktisk ikke at åbne, men de andre fik mig nu til det og der viser sig at det er en af mandens venner? Var en smule forundret, men igen, syntes da bare at det var dejligt at han også havde lyst til at kigge forbi. Da det så igen ringer på, går jeg igen ud og åbner efter kærligt pres fra de andre, denne gang er det min mor! Så sidder vi pludselig dér, 8 stk. i stedet for 4 og hygger, da de så hiver en pakke frem. Jeg fatter overhovedet ikke hvad der foregår, tror stadig at de alle er kommet for at sige god tur så jeg åbner den sammen med min ligeså forvirrede mand og vi ser så til vores store overraskelse, at de har lavet en fotobog fra vores polterabends!! Hold da op, hvor blev jeg glad og rørt inden i! Jeg synes, det er helt fantastisk, at de har tænkt på at lave sådan én til os, så vi ikke bare har minderne i hjertet men også i håndgribelig og visuel form!

------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har lavet en lille collage med et udpluk af siderne; den første er forsiden, så er der er billede af hvert 'hold' samt et smukt citat, det tredje er fra min første og falske(!) polterabend, det fjerde er fra min rigtige polterabend som var samme dag som mandens og til sidst er det et billede fra sidst på aftenen, hvor vi alle mødtes og festede til den lyse morgen.
Der er selvfølgelig også billeder fra mandens i bogen, men de får lov til at forblive anonyme :)
------------------------------------------------------------------------------------------------

Historien bag den falske polterabend viser også hvorfor disse mennesker er så fantastiske: den rigtige polterabend skulle holdes lørdagen før vores bryllup, men min fantastiske mor var sikker på at jeg ville gætte at det blev dér, hvis ikke der var sket noget før, så hun havde arrangeret at jeg blev inviteret i tivoli af en veninde et par weekender før. Det var en super hyggelig aften med motorcykeltur og det hele, så bagefter var jeg bare så taknemmelig over at have så dejlige mennesker i mit liv! Jeg anede overhovedet ikke at det hele var snyd, så jeg var helt og aldeles overrasket, da jeg troede at jeg skulle til min lillebrors studenterfest og alle veninderne så myldrede frem!!! En fantastisk overraskelse og en fantastisk tanke, at de har gjort alt det for lille mig!!! Det var også meningen, at manden skulle have haft en falsk polterabend, men det kunne desværre ikke lade sig gøre - men de er dog ikke mindre fantastiske, hans venner, af den grund!!

Lykken er... at have den bedste familie og de bedste venner!! Tak!!

2 kommentarer: