fredag den 25. september 2009

Laaaaaaang fredag!

Nej, ikke helligdagen, der jo som bekendt er forbeholdt foråret, men derimod denne fredag, der igen har været én af de hårde at komme igennem. Når man er kandidatstuderende og specialet står for døren, så bliver man åbenbart smidt bagerst i køen, når det komme til fordelingen af timer på de mest fordelagtige tidspunkter. Det resulterer så i en fredag med undervisning fra kl. 9-15.30. Det har jeg ikke været udsat for siden gymnasiet! Heldigvis slutter det i næste uge , hvor vi afslutter HRM (dog med undervisning både tirsdag og fredag - gaaaab) - det bliver altså skønt, især når der også er ca 150 siders intensiv læsning til hver gang.
Resten af fredagen skal tilbringes i hos mine forældre, vi har nemlig været i Føtex og købe en Othellolagkage til kun 35,-! Det er jo fundet for de penge! ;)


Dagens har været - og er stadig - dette:

torsdag den 24. september 2009

55!

Ja, så mange dage er der til jeg (og min mand) sidder ombord på sådan et:og er på vej til SAN FRANCISCO! Jeg glæder mig helt ubeskriveligt både til at komme lidt væk fra det hele, men også til at se og opleve en ny del af USA. Indtil nu har vi kun været på østkysten og i Texas, så Californien er helt uudforsket i vores verden. Vi er jo så heldige at min mands amerikanske fætter bor i byen, så vi har et (gratis) sted at være + han og hans forlovede kan vise os en masse af byen, man måske ellers ikke lige ville se som turist.

Blandt andet skal vi en tur ud i det californiske wine country, det er jeg super spændt på og håber bare på, at det er ligeså fantastisk og hyggeligt som jeg forestiller mig.

Californian Wine Country

Derudover skal vi selvfølgelig se alle de kendte turistfælder, bl.a. alcatraz, Fisherman's Wharf og Postcard Row - sidstnævnte husker jeg tydeligt fra serien Full House, og det bliver sjovt at se i virkeligheden!
Fisherman's Wharf
Postcard row

Da min mand er vild med at køre bil i USA (ja, og alle andre steder faktisk) så vil vi gerne på en lille køretur langs kysten. Oprindeligt havde vi tænkt på at tage hele turen til L.A, men det er vi blevet frarådet, så i stedet bliver det nok Monterey og/eller Carmel-by-the-sea. Begge steder skulle være helt fantastiske, og igen kan fætteren anbefale både overnatningsted og en skøn fransk restaurant, så jeg er sikker på at vi nok også skal få en skøn oplevelse der!

Monterey
Carmel-by-the-sea
Torsdag d. 26. November er jeg også sikker på bliver helt speciel, der skal vi nemlig fejre en helt og aldeles traditionel thanksgiving! Sidste år fejrede vi der hjemme, hvor jeg stod i køkkenet hele dagen, men det kan alt andet end lige kun blive mere autentisk af at være derovre og fejre det med en masse amerikanere! Min enormt madglade mand, glæder sig også til den overflod af mad der eftersigende skulle være at finde på bordet denne dag. Jeg var nødt til at begrænse det lidt sidste år, både for ikke at ende med at tage livet af mig selv og fordi at vi kun var 5 personer.
Traditional thanksgiving feast

Ja, der er godt nok mange ting og oplevelser at se frem til og én ting er mere end sikkert: I'll be counting them days 'til I'm on that plane!!

Træt på en torsdag

Det har været verdens hårdeste dag i dag - og så har jeg ikke engang haft travlt. Men jeg er bare så træt, så træt af at have ondt i hovedet og i nakken! Gå nu væk, for dælen! Skulle lige læse en enkelt tekst inden jeg skulle mødes med læsemakker på skolen, og derefter var jeg nødt til at lægge mig i en time fordi det gjorde så ondt! Det er bare ikke ok at have det sådan, jeg er træt af det! Ville have været nede i H&M efter skole, for at se om man i det mindste kunne få lov at gramse lidt på det nye Divided Exclusive, men måtte droppe det og i stedet cykle hjem. Heldigvis fik vi lavet præsentationen til i morgen, så skal vi bare lige have overstået de 6(!) timers HRM inden vi kan få den lirret af. OG så har vi weekend bagefter, jeg glæææææder mig!!

Sådan så den hårdtprøvede mig ud i dag:

onsdag den 23. september 2009

Dagen i dag...

Sort i sort med et lille splash af rødt :) Jeg sidder og burde læse til i morgen, hvor jeg skal mødes med alletiders læsemakker og forberede præsentation til på fredag, men hvad hjælper det, når underviseren endnu ikke har lagt teksten op?! Nogle gange så synes jeg simpelthen at den skole kører noget så uprofessionelt! Et lille surt opstød herfra, og så går jeg bare i gang med opvasken i stedet - sådan noget skal jo klares når man er blevet nogens kone ;)

mandag den 21. september 2009

Sensommeroutfit

Nu går sommeren vist efterhånden på hæld, hvilket betyder at dagene i bare en blazer udenfor må være talte. Dog skinner solen stadig og da jeg ikke skal ud at rende særlig meget i dag, hvis overhovedet, har jeg valgt at nyde den, måske, sidste dag i bare tæer :) Så kan man jo passende lige finde et par sko frem, som man rødmende må indrømme at man ikke har haft på, siden man købte dem i New York for 2 år siden. Sammen med armbåndet lavet af min 'birthstone', må de bringe god karma på en mandag med hovedpine og skolearbejde.

søndag den 20. september 2009

Søndagsdrømme

Når vi engang (og det gør vi!) får en lejlighed i NYC - eller nok nærmere et 'billigt' studio - så ville jeg elske at indrette med disse lækre møbler. Vi glemmer lige priserne og at at pladsen nok ikke ville tillade det ;) Jeg har boet i denne lejlighed i 8 1/2 år!! Det er dælme længe, og jeg kan mærke at jeg er ved at være parat til at komme væk. Ikke fordi her ikke er hyggeligt, men fordi jeg trænger til noget nyt. Jeg trænger til at sætte et helt nyt og friskt præg på et helt nyt og friskt sted. Der er så meget historie - både god og dårlig - her, og det kunne være rart at efterlade spøgelserne her og skabe nye - venlige - et andet sted.


Alle billeder fra www.hayshop.dk/

lørdag den 19. september 2009

3 i 1

Ja, jeg har været lidt doven bl. a. på blogfronten her de seneste dage, så her kommer lige outfits for de seneste tre dage - eller egentlig er det onsdag, fredag og lørdag. Ved ikke lige hvor torsdag er blevet af, hmm.. :)
Generelt føler jeg mig noget energiforladt for tiden, det er som om min krop automatisk går i efterårs-/vintermode, når kalenderen siger 1. september. Vejret har jo slet ikke fejlet noget på det sidste, men de ekstra D-vitaminer synes noget spildt på mig. Håber det går over snart, det er faktisk ret hårdt og anstrengene ikke at have overskud til at lave noget! :)






torsdag den 17. september 2009

Jimmy Choo for H&M!

Åh, jeg døde lige en lille smule da jeg via MissBailey blev ledt videre til Nitrolicious, der har masser af billeder af den kommende Jimmy Choo for H&M kollektion! Hold op, nogle lækre sager! Jeg er spændt på hvad priserne bliver, men alt andet end lige må det da være billigere end hvis man skulle have et par helt ægte Choos ;) Umiddelbart er jeg forelsket i disse fire items, men uanset at priserne ikke bliver skyhøje, er det vist utopi at tro at det hele kommer hjem at bo hos mig. Det er også ok, kan sagtens nøjes med kjolen og begge par stilletter! :D

Kollektionen skulle være at finde i udvalgte H&M butikker pr. 14. november!! Kom til Århus, pleeeease!




Billeder fra www.nitrolicious.com

tirsdag den 15. september 2009

Ondsdagsoutfit

Det var meningen at jeg skulle have været på skolen i dag, men kl. 9.20 tikkede en SMS ind på telefonen: vores timer var aflyst. Det betød så at dagen i stedet stod på en smule læsning samt at jeg lige fik printet lidt papirer til de 6 timers HRM i morgen. Alle disse meget spændende gøremål skete iført dette:

mandag den 14. september 2009

Bik Bok

Der var engang hvor jeg syntes, at det eneste Bik Bok kunne byde på var teenage-tøj i neon farver og tvivlsomme materialer, det så i hvert fald meget syntetisk ud. Men der er som om at de begynder at kunne appellere lidt mere til det modne publikum (hehe, tænk at skulle skrive det om sig selv), det er blevet lidt mere afdæmpet -noget af tøjet i hvert fald. Jeg faldt selv lige over disse 4 strik items på hjemmesiden, den sort-hvide er der vist allerede et par bloggere, der har hevet med hjem og jeg gjorde bestemt gerne det samme!


Synne knitted vest 249,-; Rich knitted jacket 399,-; Fragile pullover 299,-; Titti cardigan 349,-

søndag den 13. september 2009

Små drømme

På sådan en helt almindelig søndag kan man godt komme til at hoppe ind på H&Ms sale/nyheds sider og drømme sig til følgende: strik 249,-, bodycon kjole 179,-, kjole 249,- og slutteligt nederdel til den nette sum af 79,95!

Alle billeder fra http://www.hm.com/

lørdag den 12. september 2009

Stille lørdag + Store Drømme

Dagen i dag har været stille og rolig, har handlet lidt og ellers bare tullet rundt. Her til aften skulle manden i ned til en kammerat (der er jo det der boksning i TV) og jeg tilluskede mig et måltid mad hos mine fantastiske forældre. Jeg ved ikke hvad det er der gør det, men mad smager altså bare bedst hjemme hos Mutti :)
Efter maden så vi første afsnit af TV2s nye satsning 'Store Drømme' og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke er imponeret! Kan ikke sætte en finger på hvad der præcis er galt, men det hele irriterede mig på én eller anden måde. Synes f. eks. det virkede rigtigt åndssvagt da to af hovedpersonerne sidder ved et klaver og synger duet og pludselig er der bare fuld gang i trommer, kor og jeg ved ikke hvad. Det virkede som musik bare for musikkens skyld, altså nu skal vi liiige huske at gøre opmærksom på at der også er et soundtrack (det går jeg i hvert fald stærkt ud fra at der er!). Nææ, det ødelagde en del for mig! Og så varede afsnittet kun 20-25 min. hvilket jeg synes er alt for lidt, hvis det skal være en lørdagsserie som skal samle familien DK om at følge de håbefulde, unge menneskers skæbne. Man når jo knap nok at komme i gang før det er slut, og så skal man vente til næste lørdag med fortsættelsen? Nej tak, siger jeg.. Nå, det må være nok mavesur sofaanmeldelse for i aften, men her på falderebet vil jeg i sand anmelder stil uddele stjerner og *trommehvirvel* Store Drømme får:

** ud af 6 mulige


Har desuden haft dette på i dag:




Sidebar, your Honor

I går da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen lå manden på sofaen med ondt i hovedet og jeg var bestemt ikke sen til at hoppe under tæppet og gøre ham selskab på sofaen! Da vi havde ligget der et par timer, han fik sig en lur og jeg surfede vidt og bredt på nettet, foreslog han at vi skulle bevæge os ud i nattelivet (eller aftenlivet, var et jo kun på dette tidspunkt) og få en drink eller to. Egentlig havde jeg mest lyst til at blive liggende, men jeg hankede op i mig selv og sagde at det var en fremragende idé! Så på med et par heels, af med den hullede t-shirt, på med en tank top, min elskede halskæde og så var jeg klar til at smutte. Jeg er glad for at jeg har nået en alder/et tidspunkt i mit liv, hvor jeg rent faktisk sagtens kan tage på en mere eller mindre fancy cocktail bar UDEN at bekymre mig om at skulle have bare den mindste smule make-up på. Således med nøgent ansigt tog vi afsted og sådan så jeg ud:



Vi tog på Sidebar, alletiders sted med lækre drinks og super betjening! Det sidste er især noget jeg synes mangler på de copy-pastede caféer langs åen! På sidebar er der kyndig vejledning ud i drinks, vi har f.eks. været ude for flere gange at bartenderen er kommet ned til vores bord, for at høre præcis hvad vi har lyst til, for derefter at hjælpe os med at pejle ind på hvilken cocktail der skal serveres, dét er der sgu stil over! Jeg fik en Metropolitan, en posh version af en Cosmo, som bartenderen kaldte den og en super lækker men spicy Bloody Mary - yummy til begge dele!Efter disse to cocktails, var jeg en smule tipsy og turen gik hjemad, hvor jeg endte med at falde i søvn på sofaen, mens manden så Fight Club - welcome to married life! ;)

Det var en super hyggelig aften, det er så skønt at komme ud og det især når det er med en person man elsker at være sammen med!

torsdag den 10. september 2009

Mit klædeskab er tomt :(

Ja, eller det kunne det ligeså godt være!! Da jeg stod i går og funderede over hvad i alverden jeg skulle smide på kroppen, blev jeg ramt at den dybt deprimerende følelse af ikke at have noget at tage på!!! For nogle måneder siden allierede jeg mig med min søde Mutti og fik hende til, med hård hånd, at rydde ud i ALT det tøj jeg ikke bruger og jeg syntes selv at jeg stod tilbage med det bedste af det bedste.. Men nu synes jeg pludselig at det hele er kedeligt, intetsigende og dybt uinspirerende!! Og hvad gør man lige ved det når man for tiden ikke har noget job og ikke flere SU-klip = ingen indtjening overhovedet?! Min mand står for alle udgifter, og det kan jo virkelig ikke være hans ansvar at jeg er i dyb krise over mit (objektivt set bugnende) gabende tomme klædeskab! Måske missionen må være at bruge lørdag aften, når manden alligevel skal i byen, på at gennemgå det hele og på den måde forhåbentlig se muligheder i stedet for forhindringer! Jeg må tænke uden for boksen og tvinge mig selv til at hygge mig med det tøj jeg allerede har i stedet for at sukke over alt det jeg gerne ville have! Dét er nu en aftale med mig selv, og da den nu bliver offentliggjort, har jeg bare at holde den!



Da jeg, trods alt, ikke er fan af at vandre rundt i evakostume, er dette hvad klædeskabet kunne bidrage med i dag:

tirsdag den 8. september 2009

Puha!!


Det er godt nok hårdt at starte i skole igen samtidig med at der er festuge og at man til slut også lige bliver syg!

Jeg havde en forhåbning om, at når nu man startede på sidste semester inden specialeskrivning, så skulle man hygge sig og tage det stille og roligt - men der skal jeg da lige love for, at ASB havde en anden holdning!! Aldrig har jeg haft så mange timer med så meget læsning! Det er helt vanvittigt hvad de regner med at vi kan nå, så man er mere eller mindre bagud inden man overhovedet er kommet i gang, ikke ligefrem det mest motiverende! MEN jeg hænger i! Og trøster mig med at det kun er indtil efterårsferien, hvor mine to valgfag slutter og derefter er det 'bare' caseforløbet, en 15-siders opgave og en 3-5 siders synopsis der skal fokuseres på! HOLD DA OP, jeg glæder mig til at være færdig! Eller i det mindste til til at skrive speciale, jeg har en forestilling om at det bliver en rigtig god oplevelse. Og så længe jeg har det sådan, så kan det ikke gå helt galt - det er da i hvert fald bedre end allerede at være træt af det!

Må hellere komme videre med den ventende læsning, men håber på at vende frygteligt tilbage inden alt for længe.. ;)