Én af mine yndlingscener fra SATC - The Movie er den hvor Carrie tager hen til Miranda nytårsaften. Der er så meget stemning og følelse i den scene at jeg fik tårer i øjnene, da jeg så den første gang - og det gør jeg sådan set stadig. Musikken, den klassiske nytårsaftens hymne 'Auld lang syne', understøtter den sentimentale og melankolske stemning til perfektion. At Carrie også ser fuldstændig fantastisk ud i et miks af pyjamasbukser, pels og pailletter gør kun det hele bedre. Da jeg så filmen første gang forelskede jeg mig i pailletterne og jeg leger nu med idéen om at jeg måske skal rundt og være en lille smule Carrie-esque her i Danmarks kolde vinter. Jeg har faktisk set - og endda prøvet - en fin version i Salling, måske den skulle aflægges et besøg igen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar